Slankehold

Har du svært ved at finde motivation til træning?  

Har du gode intentioner, men går i stå hver gang du prøver?


Hos Egedal Fysioterapi & Rygcenter tilbyder vi et livsstilsændrerne forløb med et mål om, at give dig de bedste forudsætninger for, at du skal have det godt i din krop samt kunne udnytte din krops fulde potentiale. Vi skaber rammerne for at forbedre din fysiske form, din glæde ved motion – samt et varigt vægttab.


Forløbet er bygget op om et tæt samarbejde mellem vores Fysioterapeuter Anders Hartvig Larsen og Morten Johansen samt Katrine Gahrn Lund, som er Bachelor i Ernæring og Sundhed.


Forløbet varer 12 uger, hvor vi følger dig tæt. Der er mulighed for af forlænge forløbet – så vi tager dig i hånden, til du er i mål!


Overvægt kan medføre en række livsstilssygdomme og fysiske skavanker, som kan have en negativ indflydelse på din hverdag.

Følger til overvægt kan f.eks. være:


Fysiske problemer som f.eks. smerter i knæ, hofte og ryg. Jo mere vægt du bærer rundt på, jo mere belaster du din krops muskler, sener og led.


Livsstilssygdomme som type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og blodpropper.



Oplever du eventuelt nogle af ovenstående gener eller har en livsstilssygdom eller har du bare lyst til at ændre dit ståsted i dit liv?

Så lad os vise dig vejen til et liv, hvor du har det bedre i din egen krop.


Kom i form og tab dig med fysioterapeutisk træning og få unik vejledning og støtte hos Anders, Morten og Katrine.


Vi tilbyder:


Slanke-pakken som indeholder:

  • 12 Ugers intensivt forløb
  • Opstartsmøde med Katrine, Morten og Anders af 1½ times varighed (Information omkring fysisk træning, kost og motivation)
  • Fysisk træning 2 x ugentligt ved Fysioterapeuterne af en times varighed
  • 1 times individuel samtale i starten af forløbet, omkring forventninger, kost og motivation ved Katrine. Herunder vejning
  • 2 halve timers opfølgende samtaler og vejning ved Katrine ( “Hvordan går det?” og slutsamtale)
  • Undervejs i forløbet i forbindelse med træning er der mulighed for individuelle vejninger (Vejninger: Fedtprocent, muskelmasse, BMI, knoglemasse mv.)
  • Inspirationsmateriale

Pris: 3795.-

OBS: Tilmelding er bindende


Derudover vil du få mulighed for tilkøb af:

  • Yderligere Kostvejledning : 1 time 500.-
  • Massage  (se priser under fanebladet information)
  • Personlig træning ( se priser under fanebladet information)



Målgruppe:

Dette hold henvender sig til dig, der vil opnå et varigt vægttab i trygge rammer og som motiveres af at træne på et hold, hvor det sociale prioriteres.

 

Beskrivelse:

Dette hold er en sammensætning af kostvejledning og træning med formålet om, at opnå et stabilt og varigt vægttab.

Ved opstart fastlægges dine mål hvad angår vægttab samt træning, og vi hjælper dig med at opnå dem ved planlægning og opfølgning.

I træningen er fokus på kondition, udholdenhed og styrke. Dette foregår på gulv, måtter, konditions- og styrkemaskiner. Dele af konditionstræningen vil bestå af høj intensiv interval træning på konditionsmaskiner, eller varieres i form af træning på gulv eller – hvis vejret er til det – udenfor.

Holdtræningen foregår altid til musik og planlægges altid ud fra en bestræbelse på, at træning skal være sjovt for at være motiverende!

Derudover tager vi selvfølgelig hensyn til eventuelle skader, du må have.

 

Niveau:

Den eneste forudsætning for, at deltage på holdet er, at du kan komme ned på gulvet og op igen – ellers ingen krav til din fysiske form.

 

Sted:

Egedal fysioterapi & Rygcenter                                                                                           


Centertorvet 4                                                                                                                                          


3660 Stenløse                                                                                                                                          


Vi tilbyder moderne lækre træningsfaciliteter og små hold med max. 8 deltagere. (Minimum 5 deltagere for at holdet oprettes)

 

Træningstider:

Tirsdage kl.18.00 – 19.00  

Torsdage kl.18.00 – 19.00

 

Individuel samtale og kostvejledning: – Tid og dato aftales med Katrine

 

Start: 

Opstartsmøde Torsdag d. 3. Oktober 2024 kl.18:00 – 19:30

  • Opstartsmøde med Katrine, Morten og Anders af 1½ times varighed (Information omkring fysisk træning, kost og motivation – ingen træning denne dag).

1. træning Tirsdag d. 8. Oktober 2024 kl. 18:00 ( Sidste træning 17. December kl. 18)

1. kostvejledning hos Katrine vil foregå i starten af forløbet.

 

Med venlig hilsen 

 

Anders Hartvig
Fysioterapeut Anders Hartvig Larsen

Fysioterapeut Morten Johansen
Bachelor i Ernæring og Sundhed Katrine Gahrn Lund





Tilmeld dig vores Slankehold med det samme

    Dit navn (påkrævet)

    Telefonnummer (påkrævet)

    Email (påkrævet)

    Dit CPR (påkrævet - sendes krypteret)

    Skriv venligst, hvilken pakke og eventuelle bemærkninger


    Se alle vores træningshold i den samlede oversigt over vores holdtræning.